God service, Tryghed og smertefri tandbehandling
Som patient hos tandlægerne Sommerset og Winther er det dig og dine behov som er i fokus. For mange er det at gå til tandlæge mere noget man gør af nød end af lyst, og hvad end det er som gør det svært for dig at komme afsted, så er vi imødekommende overfor det. Det kan både være lugte, lyde og andre ting der vækker dine minder om en dårlig tur hos tandlægen, men hvis blot du informerer os om det, så kan vi oftest finde en løsning der gør det til en bedre oplevelse for dig. Mange finder en stor tryghed I at vi taler om hvad der skal ske og informerer om det undervejs i behandlingen, mens andre bare har behov for at behandlingen bliver færdig hurtigst muligt. Uanset hvilken type du er, så finder vi plads til dig, og tilpasser os dine behov. Hos os er atmosfæren afslappet og kommunikationen er altid i øjenhøjde, formuleret så du forstår hvad vi taler om.
Vores telefon er næsten altid åbne, så vi er til at komme i kontakt med, og har du svært ved at presse en tandlægetid ind i kalenderen, så er vi gerne fleksible for at få det til at gå op.
Skulle du være så uheldig at have ondt fra en tand, så finder vi oftest en tid til dig samme dag, så du kan få afhjulpet dine smerter.
Vi har patienter der kommer fra både Nordjylland, Sjælland, Fyn og sågar nogle enkelte fra udlandet. Det tager vi som et udtryk for at vi formår at skabe nogle rammer de føler sig godt tilpas i, og det samme vil vi gøre alt for at du gør.
Tandbehandling i høj kvalitet og ærlig rådgivning
Det kan være svært at forstå behovet for, og omfanget af, en given tandbehandling. Og det er vores fornemmeste opgave at sørge for at forklare dig hvad dine tænder fejler, hvordan det kan behandles og hvordan prognosen er. Ofte er der flere måder at løse et givent problem på, og det er vigtigt at vi, sammen, finder frem til den løsning der passer bedst til dig og dine tænder. Når vi har gjort det, så vil vi altid udføre den pågældende behandling efter højeste faglige standard. Vi bruger meget tid på at efteruddanne os på kurser og efteruddannelsesforløb så vi altid er ajour med den nyeste viden om hvordan vi behandler dine tænder bedst, og vi sørger selvfølgelig for at have de bedste materialer og det bedste udstyr.
Fair priser på tandlægebesøg
Vi sørger for at drive vores klinik på en måde der gør at vi kan tilbyde tandbehandling til fair priser. Vores patienter bliver ofte positivt overraskede over priserne, og vi får mange nye patienter fordi de har hørt at vores priser er fair. Er du medlem af sygesikringen Danmark, har en privat tandforsikring, eller er berettiget til økonomisk støtte ad anden vej, så står vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig med at få det bedste ud af det.
Skal du have lavet større behandlinger, er det ofte muligt for os at lave meget fordelagtige priser. Vi har flere patienter som har været på vej udenlands for at få lavet større behandlinger, som har fået lavet samme behandling hos os til samme pris. Står du i den situation, så giver vi gerne et uforpligtende tilbud.