Tandfyldning

En tand kan have behov for en fyldning hvis den er knækket, har et hul eller er slidt. De moderne plasttyper og bond(limen som holder fyldningen fast) er meget stærke og en fyldning har en god holdbarhed. Moderne plast er både stærkt, men også pænt, så farven oftest matcher tanden så godt at man ikke kan se der er en fyldning i den. 

En fyldning er en god og minimalt invasiv behandling i dag, og skulle det blive nødvendigt at lave en fyldning i en tand, går vi meget op i at bevare så meget af den oprindelige tand som muligt for at sikre tanden størst mulig styrke fremadrettet.

Vi lægger mest af alt stor vægt på at hjælpe dig med at forebygge at du har brug for en fyldning. Det vil sige at vi instruerer dig i hvordan du bedst muligt holder dine tænder rene og fri for huller. Nogle begyndende huller kan også behandles uden en fyldning, så man kan undgå at de bliver så store at der er behov for en fyldning. Vores mission er at få dig igennem livet med de sundeste tænder muligt og med det mindst mulige behov for tandbehandling.